I mange år var buen det våben, som kunne bruges på længst afstand, og dernæst kom katapulten, men som håndvåben så var buen uovertruffen. Med krudtet og efterfølgende de våben, som kom med krudtet, så skulle det være en saga blot. I starten var buen dog stadig det våben, som var mest træfsikkert, så der var mange, som som valgte det. De moderne våben, der kom til, pressede ikke buen og armbrøsten ud, før de blev mere sikre at bruge.
Herremændene var heller ikke glade for de moderne våben, for de kunne bruges af alle og krævede ikke som buen og nærkampsvåben færdigheder for at kunne slå ihjel, så de havde ikke meget lyst til at få dem med, for så ville det undertrykte folk i feudaltiden jo kunne gøre oprør, og de ville kunne slå igen mod herremanden. Noget som ikke stod i god kurs.
Krudtet var også en god ting mod de store borge, og der var mange borge, som nu kunne indtages ved hjælp af bomber, som blev lagt ved murene og portene, og det gjorde, at borgene ikke længere var så sikre, som man ellers havde troet.