Nogle historikere beskriver ridderne i rustning som nogle, der kunne stå imod ufattelige hårde slag, og de var næsten umulige at slå ihjel, så længe deres rustninger ikke var i stykker. De var et våben i sig selv, og deres heste, som også bar rustninger og læderbeskyttelse, var en del af våbenarsenalet.
De startede med at bære en lanse, som de brugte til at slå andre ryttere eller fodfolk ihjel med. Det er noget alle har set i forskellige film, og her var det særligt i nær
kamp, de fortjente deres barske ry, for selvom deres rustninger var tunge og uhandy at bevæge sig i, så gjorde de en stor forskel i krig.
Deres våben i nærkamp var økser, sværd, morgenstjerner samt de pigge som de kunne sætte på deres rustning og så selvfølgelig skjoldet og den ringbrynje, som de bar under deres pladejern. Et frygteligt syn for en mand, som står uden rustning, kun bevæbnet med en høtyv – og en meget ulige kamp. Og det var altid den beredne ridder i rustning, som gik sejrrigt ud af kampen fortæller historien os. Men i eventyrene kan vinderen dog være en anden end ridderen.
