Belejringsvåben et kapitel for sig selv

Krig i gamle dage var en langstrakt affære, og en af de ting, som var meget besværlige, var at du skulle indtage de store borge, som ofte lå op ad bakke. De var bygget så solidt, at de var næsten umulige at rive ned, så ofte måtte du enten ved hjælp af rambukke slå hul på portene, eller også så måtte du forsøge at smadre murene eller belejre borgene, så dem, der var derinde til sidst var nødt til at give op på grund af mangel på mad og vand, eller fordi der var sygdom, som spredte sig, når man ikke kunne komme af med affald.

Våben til belejringer

Rambukken var et af de våben, som man kunne bruge, når man ville slå portene ned, men det krævede, man kunne komme så tæt på, og det kostede ofte mange mænd. Det var ikke fordi, man havde mange tusind krigere med altid, så derfor var våben som katapulter og entrehager meget mere brugt, når man ville forsøge at rive murene ned, så borgen kunne indtages.

Katapulterne kunne bruges til at bombardere både inde i borgen og murene, alt efter hvad du ville. Men det var noget, som var svært at bruge, og det var svært at få de store sten med, der skulle bruges, og der skulle mange heste med til at trække den. Det var dog ikke kun store sten, som blev sendt afsted fra katapulten, det var også døde dyr, som skulle bruges som et form for primitivt biologisk våben. Ikke en behagelig måde at føre krig på, men krig har altid været brutal.

Entrehagerne blev brugt til at forsøge at snige folk over muren. Noget som var besværligt, men nogle få gange lykkedes det, og så kunne de folk måske åbne portene indefra, og borgen kunne angribes.

Andre våben, som blev brugt til at forsøge at indtage de store borge, har været tårne, som skulle skubbes hen til murene. Her var krigerne indeni og på den måde kunne de komme over muren og forsøge at indtage borgen. Det var dog ofte noget, man gjorde i forbindelse med et frontalangreb på borgen vel vidende, at det ville koste mange krigere, men nogle gange var det den eneste løsning.