Hvis du holder en pistol i hænderne i dag, så vil du måske studse over, at den i sin udformning ikke er så fjernt fra gamle pistoler. Selvfølgelig ændrer designet sig, og selvfølgelig har teknologien udviklet sig, men grundlæggende består pistolen af et system, hvor en eksplosion får en kugle til at skyde ud af et rør, og sådan har det faktisk været siden de første pistoler blev konstrueret.
Gennem tiden har man udviklet på konstruktionen, så krudtet i dag antændes anderledes end tidligere, og der er en langt større præcision på de nye våben blandt andet på grund af, at løbene er riflede, så kuglen styres mere præcist ud af mundingen.
Allerede de gamle kinesere kendte til krudt, men den moderne opskrift på krudt tillægges englænderen Robert Bacon omkring år 1250. Og vi har en illustration fra 1326, der viser, hvordan en pil skydes ud fra et løb ved hjælp af krudt, så krudtet har spillet en rolle i den europæiske våbenhistorie siden middelalderen.
En af de afgørende ting for at få et våben til at fungere perfekt, er den måde, hvorpå krudtet antændes. I starten var det ikke særligt effektivt med en glødende pind, der blev stukket ned i krudtet, men siden blev der udviklet andre systemer med fængpande, fænghætte, lunte m.v. Lunten kunne nemt gå ud, hvis vejret var vådt, og der kunne være problemer med at få ild i den i blæsevejr. Det blev løst, da hjullåsen blev opfundet – den virker lidt ligesom et moderne fyrtøj.
I dag bruger man en udviklet udgave af fænghætten, og den er effektiv og velfungerende. I fænghætten ligger en lille mængde kviksølv eller kviksølvforbindelse, og når den rammes af et hårdt slag, når en fjedermekanisme udløses, så opstår der en lille flamme, som får pistolen til at gå af.
Så man kan sige, at trods al moderne teknik, bygger en moderne pistol på de historiske forudsætninger.