Skydevåbenets historie går helt tilbage til år 1400 i Europa og blev udviklet med det formål, at rytteren kunne angribe fra hesteryg. Senere kom jagt ind i billedet.
Håndholdte skydevåbens historie
Det første håndholdte skydevåben blev opfundet i 1475. Luntelåspistolen havde, som navnet antyder, en lunte som centralt element. Den antændte en plade krudt, som aktiverede drivladningen, der sendte kuglen afsted. Problemet med dette våben var lunten, som af gode grunde skulle kunne antændes. Det betød at pistolen ikke var handy i vådt vejr. Derudover afslørede luntens lys pistolens ejer i mørke.
Pistoler
Betegnelsen “Pistol” stammer fra den italienske landsby Pistola, hvor man i 1500-tallet begyndte at producere skydevåben.
I 1600-tallet ser flintelåspistolen dagens lys. Dette skydevåben er en miniversion af forladergeværet. Her presses kugle og krudt ned i løbet og antændes af et stykke flint, som slår mod [stålet:https://www.kellfri.dk/, når pistolen affyres.
Til at begynde med havde pistolerne kun et skud i bøssen – herfra stammer den kendte talemåde. Dette ændrede sig i 1800-tallet, hvor seksløberrevolveren og semiautomatiske pistoler blev udviklet. Disse kunne skyde helt op til 30 gange per ladning.
Revolveren revolutionerede
Revolveren blev opfundet af amerikaneren Samuel Colt i 1830’erne. Til at starte med var der ikke stor efterspørgsel på den nye opfindelse. I 1846 da USA gik i krig mod Mexico vendte det dog, og revolveren fik en betydelig rolle i krigen.
Automatiske våben
Amerikaneren Jordan Gatling præsenterede i 1862 verden for forgængeren til maskingeværet. Modellen udviklede sig op igennem årene. Under 1. verdenskrig spillede maskingeværet en afgørende rolle og tog antagelig fem millioner soldaters liv.
I 1892 opfinder østrigeren Joseph Laumann verdens første automatpistol. Ti år senere udvikler østrigeren Georg Luger den berømte “Luger” pistol, som bl.a. blev benyttet af tyskerne under 2. verdenskrig.
En anden model, også kendt fra 2. verdenskrig, går under navnet “Walther”. Denne blev opfundet i Tyskland og var bl.a. benyttet af det tyske politi. Da Hitler begik selvmord i 1945, var det med en “Walther”.
Revolveren har været på tilbagetog siden udviklingen af automatpistolen, da revolvere ofte er væsentligt tungere. Den kommer dog i nogen grad tilbage efter 1955, da magnumpatroner ser dagens lys. Magnumpatronerne er væsentligt kraftigere, og den klassiske .44 Magnum Model 29 bliver bl.a. præsenteret i populærfilm som “Dirty Harry”.
På Den Store Danske kan du læse mere om de forskellige typer af skydevåben.
Hvad er forskellen på pistoler, revolvere og geværer?
Et gevær er et håndholdt skydevåben med langt løb, modsat revolvere og pistoler, som er håndholdte skydevåben med kort løb.
Forskellen på revolvere og pistoler er, at revolvere har flere, roterende magasiner. Pistoler har en eller flere stationære magasiner.
Maskingeværer og -pistoler adskiller sig fra almindelige, semiautomatiske geværer og pistoler, da de bliver ved med at affyre skud, indtil triggeren slippes. Ved almindelige geværer og pistoler skal man trykke på triggeren på ny, hver gang et nyt skud skal affyres.