Fra kæmpesten til små kugler

Mennesket har altid været et opfindsomt væsen, når det gælder om at opfinde ting og sager, som kunne bruges til at bekæmpe andre med i en krig eller bruges til at beskytte en selv, hvis man blev angrebet. Tager du en tur til den gamle engelske borg Warwick Castle, kan du ved selvsyn se et af middelalderens store, ødelæggende våben. Det er en såkaldt blide, som er en kæmpemæssig konstruktion, der kunne kaste sten over lange afstande – for eksempel ind over murene omkring middelalderens slotte og borge.

Bliden kunne også bruges til at kaste med andre ting: Store begindsmurte kugler med ild i, som kunne kastes ind i byer og sætte ild til de gamle huse af træ. Eller en rådden, godt inficeret grisekrop, som kunne sprede smitte og død, hvor den blev kastet hen.

Bliderne fungerede ved hjælp af en gigantisk modvægt, som blev tvunget i spænd, og når rebet, der holdt den i spænd, så blev kappet, røg stenen eller den døde gris afsted med voldsom fart og kraft.

I oldtidens Grækenland og i det romerske rige var stridsvognen udstyret med store klinger, der gik ud fra siden af vognen lidt over jordhøjde. Når hest og vogn så ræsede ind i fjendens grupperinger af soldater, blev soldaternes ben kappet af – i sandhed en barsk måde at bekæmpe sine fjender på.

Håndvåben

I dag er vi mange, der har en interesse for historiske våben, og det er ikke mindst geværer og pistoler, det gælder.

De første pistoler og håndvåben fra middelalderen var usikre for brugeren – på flere måder. De fungerede ved, at en lunte blev ført ned i et lille kar med krudt, som satte skub i den kugle, der var lagt i løbet. Men ofte eksploderede våbnet i hænderne på skytten, så det gik ud over ham i stedet for fjenden, og med ild i lunten fik man også afsløret over for modstanderen, hvor man var, hvis man for eksempel var på mission om natten. Så blev man pludselig selv et mål for fjendens ild.

I dag kan du købe mange fine modeller af våben hos partyking.dk, så du for eksempel kan være korrekt klædt på til fastelavnsfesten eller maskeballet.

Det kendetegner udviklingen af pistoler og andre håndvåben, at de bliver mere og mere avancerede efterhånden, som årene går. De første pistoler kunne klare et skud ad gangen. Siden opfandt Samuel Colt i 1830’erne revolveren, med en drejetromle, der kan rumme seks skud. Den blev videreudviklet sammen med den amerikanske hær og blev brugt i borgerkrigen i midten af 1800-tallet.

Siden gik det slag i slag med udviklingen af nye våbentyper – blandt andet automatrifler og automatpistoler, så våbnene blev mere effektive. I 1950’erne kom den kraftige Smith & Wesson .44 Magnum Model 29, som er en meget kraftig pistol og kendt fra flere film.