Retur til oversigt. KLIK! Retur til oversigt. KLIK! Retur til oversigt. KLIK!

Pionererne

Disse var de første "Frie Danske" i England, der forsøgte at yde bistand til den spirende modstandsbevægelse i Danmark - dels med råd og instruktioner, og dels ved at medbringe våben og sprængstoffer.
De blev uddannet og indsat som SOE agenter. På det første hold danske agenter, som startede i januar 1941, var blandt andre Anders Lassen, Carl Johan Bruhn og Mogens Hammer. Anders Lassen forlod, ligesom flere andre, holdet af forskellige årsager, blandt andet fordi de fandt ventetiden, før de kom i aktion, for lang.

I alt blev 57 danske SOE agenter indsat i løbet af besættelsen.
I langt de fleste tilfælde blev de landsat fra luften, og oftest blev det nødvendige udstyr nedkastet samtidig i een eller flere containere eller pakker.
Således også den 31 juli 1942, hvor tre agenter - "TABLE TALK" holdet - blev landsat med 2 containere med sprængstofudstyr. Dette var beregnet til operation "Barholme", som havde til formål at sabotere Øresundsfærgerne. Landsætningen foregik ved Trend Hede i Nordjylland. Holdet landede uden problemer, men containerne faldt ca. 10 km. fra agenterne, og blev afhentet af politiet den næste dag. Læs mere om de første agenter - Carl Johan Bruhn og Mogens Hammer i afsnittet Chilblain.

Ukendt agent

SOE

Chilblain

Udstyret

© 2006 www.stengun.dk